Virksomhedskultur og IT

Kultur nævnes ofte i forbindelse med implementering af en ny IT-løsning i virksomheden, ikke mindst når det gælder udnyttelse af de enorme muligheder den nye teknologi åbner for. Det er ofte virksomhedskulturen og ledelsen der er afgørende for hvordan en IT-implementering forløber. Standardsoftware som Microsoft Office 365, er ikke længere ”blot” tekstbehandling og et regneark, men åbner op for helt nye måder at arbejde, samarbejde, og drive en virksomhed på. Den store udfordring kan være at tilpasse virksomhedskulturen, og forankre de nye processer i virksomheden – først her vil man opnå optimering, samt tidsmæssige og økonomiske besparelser.

En nyere undersøgelse blandt kontormedarbejdere viser, at en gennemsnitsmedarbejder tjekker sin indbakke 30 gange i timen, at 28% af arbejdstiden benyttes til administration af e-mails. Ydermere viser den, at 47 % af møde-tid er uproduktiv, og kun 13% af medarbejderne er engageret i deres arbejde. Disse tal er vel et udtryk for en temmelig skæv kultur, og en forkert retning?

Det gælder om at se mulighederne i teknologien, og udnytte det der er værdiskabende for netop din virksomhed – hverken mere eller mindre. Tidligere var udfordringen ofte, at teknologien ikke altid kunne understøtte arbejdsprocesserne – det kan den i langt højere grad nu. Senere oplevede man at markedet blev oversvømmet af nye standardprogrammer og apps, hvor mange kunne det samme, men ikke kunne ”tale” sammen. Dette er også ved at ændre sig.

Det gælder om at vælge den rette programpakke, og sikre at pakken understøtter dit arbejde (og ikke omvendt), og så er vi tilbage til kulturen, og udfordringen med at finde den rette balance. Kan man ændre på om en medarbejder tjekker indbakken 30 gange i timen, og kan man samtidig øge medarbejdernes produktive tid? Kan man optimere samarbejdet på tværs i virksomheden, og samtidig optimere samarbejdet med samarbejdspartnere og underleverandører?

Det korte svar er ”ja”, men det handler i høj grad om omstillingsparathed, kulturændringer og den rette brug af IT, og så handler det især om at have den rette IT-samarbejdspartner, som kan sikre at din IT-løsning understøtter din virksomheds behov. Her skal du ikke alene have en leverandør, men en partner med forretningsforståelse, og evnen til at sætte sig ind i din forretning.

Alt dette og meget mere, er det vi dagligt arbejder med hos 365 Solutions. Vi gennemgår dine forretningsgange, og giver en anbefaling for en digital strategi baseret på standard-IT.

Microsoft har lige nu stor succes med Office 365, hvor der er stor fokus på optimering og samarbejde. Tidligere betød en ny Office-pakke forbedret tekstbehandling eller regneark, men i dag er Word og Excel blot en lille del af den samlede pakke. Cloud er også et af de store emner, men hvad betyder det for dig og dine ansatte?

En standard Office 365 pakke indeholder foruden Word, Excel, PowerPoint og Outlook, ca. 20 andre programmer, der alle er udviklet til at understøtte en moderne virksomhed. Office-pakkerne er baseret på den nyeste teknologi, og kan (hvis man ønsker det) udnytte alle fordelene ved cloud-teknologi.

Vil du vide mere, eller deltage gratis i et af vores Office 365 inspirationsmøder, så kontakt os her